Gå til hoved indhold

Hvem er Mor-barn gruppen et tilbud til?

Mor – barn gruppen er et tilbud til mødre som af forskellige grunde kan opleve sig særligt sårbare eller belastede efter at være blevet mor. Tilbuddet er både til førstegangs- og flergangsfødende. Mødrene henvises til gruppen af deres egen sundhedsplejerske. Efter henvisningen tager gruppelederne en henvisningssamtale med både mor og far, hvor gruppelederne og forældrene i fællesskab aftaler, hvorvidt mor og baby skal starte i gruppen.

Mødrene deltager med deres babyer og er tilknyttet gruppen så længe mødrene og gruppelederne vurderer, at det er meningsfuldt og hjælpsomt for mødrene at deltage. Dog kan de kun deltage frem til at deres barn starter i institution.